Følelsen af barndommens somre

 I denne tid er det nemt at finde følelsen fra barndommens somre frem.

De somre som bare varede en eeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeevighed.

Solen skinnede fra en skyfri himmel fra først i maj og langt ind i september - lige bortset fra de dage hvor vattede cumulus skyer drev dovent hen over himlen og man kunne ligge gemt i det høje korn på marken og bare kigge på skyer og forestille sig at de var bjørne, træer eller elefanter..............eller de enkelte gange hvor en befriende tordenbyge drev ind over landet og vi kastede os ud i regnen iført badetøj og bare nød det.

De somre hvor badebassinet var i brug hele sommeren og vi spiste hjerteformede kirsebæris med chokoladeovertræk fra Hjem-IS manden - nogle gange flere om dagen. Aftensmaden bestod ofte af koldskål eller jordbærgrød og var vi mere sultne blev det til en rugbrødsmad med fedt og spegepølse.

Vi var ude hele dagen - løb og legede cowboydere og indianere, klatrede i træer så høje som huse, plukkede bær og blomster i gamle, forladte haver, løb på rulleskøjter, klatrede i halmballer på markerne, badede i mergelgrave og kom hjem sent om aftenen, møgbeskidte og solbrændte. Trætte og lykkelige - og ingen vidste præcis hvor vi var i løbet af dagen. Så sad vi i blød i badekarret i timevis til vi var rene og fine og klar til at blive møgbeskidte igen dagen efter. 

Solcreme var noget med kokosduft og faktor 2 - og vi blev skoldede af strandturene og smurt ind i zinkliniment som dulmede de røde skuldre og lugtede forfærdeligt. Men det var sejt når man kunne hive huden af i flager efter nogle dage.................

Og solen bare skinnede og skinnede, for det var jo sommer og varmt. Og selv til sankt hans var det strålende solskin, og et af årets højdepunkter var når man på denne magiske aften fik en regnbuevand fra brugsen - helst hvid cola - med tynde sugerør i glasflasken. Og man drak og drak og der blev ved med at være mere i flasken. De voksne drak kolde øl og bålet brændte klart og fint uden røg og der blev bagt snobrød over gløderne.

Og efter uendelig mange, laaaaaaaaaaaaaange dage med ferie, kom den dag hvor man skulle finde skoletasken frem og begynde på et uendeligt langt år skolen. Og solen skinnede stadig, for det var stadig sommer og når man havde fri fra skole kunne man igen rende ud og få skrammede knæ, beskidte tæer og solskoldede skuldre.

Det var en fantastisk følelse af evig sommer. Kan du huske den? Jeg kan nemt genkalde mig den - med en anelse vemod, men mest med glæde - når jeg i denne tid nusser rundt i min have og kommer sent ind med rifter her og der efter rosennærkontakt og møgbeskidte knæ og tæer...............

Ps. Det var i øvrigt også dengang man kunne kælke hele vinteren for sneen lå altid i meterhøje driver................men det er en helt anden historie!!

Skønne Sverige og en ukendt plante

I pinsen var jeg i Sverige, sammen med min kære mand. Anledningen var at jeg sidste år fik en ridetur på Söderåsen i fødselsdagsgave af Morten (det er så min mand.....), men først nu passede det ind i programmet - og chancen for godt vejr var til stede.

Vi kørte lørdag formiddag og ankom til en solbeskinnet idyl hvor temperaturen nærmede sig 30 grader. Midt på Söderåsen lå gården, med store folde omgivet af den smukkeste natur.

Ad små snørklede grusveje nåede vi frem til bestemmelses-
stedet - her kunne jeg nok godt holde ud at bo!
(om sommeren i hvert fald...................)

Vi blev budt velkommen af dette ubeskriveligt smukke træ...

Om søndagen var det tid til ridetur. Og timingen var så perfekt at netop som guiden og de to andre der skulle med på tur steg op på hestene begyndt det at øs-regne...........!!!!! Det betød nu faktisk ikke så meget, jeg blev pakket ind i en regfrakke fra krigens tid, oprindelig til motorcykelkørsel, men perfekt til ridning. At jeg så kom til at ligne et ridende telt er en helt anden sag....................nu handler ridning jo heldigvis ikke om at se godt ud! :o)

I skal ikke snydes for et billede af det ridende telt!
Hesten er i øvrigt en haflinger og hedder
Edelweiss - også kaldet Visa

Det var en fantastisk tur! Ca. 2 1/2 time ad smukke, smukke skovstier højt oppe på åsen, med udsigt over trætoppe og dybe dale. Masser af skønne galopture og stille skridt. Vi mødte ikke en bil eller et menneske, men til gengæld 2 elge der roligt gik og græssede i en lysning. Det er jo så magisk at når man er på hesteryg bliver 'vilde dyr' ikke bange - de ser kun hesten og ikke rytteren.

Efter regnen dampede det hele. Det skal lige tilføjes at billederne
er taget på gåben. Jeg havde ikke kamera med på ridetur.

Et besøg på Söderåsen kan kun anbefales. Det ligger på højde med Helsingborg og vi kunne køre dertil på lige over 2 timer, så det kan sagtens laves som en 1-dags tur.

Og så ikke mere Sverige i denne omgang. På mandag skal jeg af sted igen, så der kommer endnu en historie fra hinsidan................

Jeg vil lige benytte lejligheden til at fortælle at en af mine store lidenskaber når jeg ikke er i haven er netop at ride. En gammel lidenskab som blev vakt til live for nogle år siden da min ene datter begyndt at ride. Normalt rider jeg på ham her:

Han hedder Eleksir, en en dansk varmblod på 18 år og helt fantastisk. Rolig, velafbalanceret og super dygtig. Han er ikke min, men jeg rider ham 3 dage om ugen, både dressur på bane og skønne ture i nærområdet.

Og så skal jeg bruge lidt hjælp.

For et par uger siden faldt jeg over en skøn plante hos den lokale plantepusher. På potten sad et mærkat hvor der stod Nepeta. Men det er altså IKKE en nepeta - jeg har søgt alle vegne og kan ikke finde ud af hvad det er for en.

Den har en lav, lidt krybende vækst og skyder lange ranker ud, som meget gerne slår rod - det var bl.a. derfor jeg faldt for den. Den dufter ikke af noget som helst.

Bladene ser sådan her ud.

Den får små blomster inde ved bladhjørnerne, de ser sådan her ud.

Hvis du kender den vil jeg gerne have navnet - ikke fordi den bliver hverken mere eller mindre køn af den grund, men lidt nysgerrig er man vel altid.

God weekend.

Farvel og goddag

I dag oprandt min allersidste arbejdsdag på min nuværende (ja, det er jo stadig min nuværende ind til udgangen af måneden..........) arbejdsplads. Efter næsten 13 år var det farvel og påtrods af at jeg i den grad glæder mig til at komme i gang med noget nyt, var det også en vemodig og meget mærkelig dag.

Så jeg var uendelig træt da jeg landede herhjemme omkring kl. 17.30. Sofaen hev og sled og var fuldstændig ledig eftersom resten af familien ikke er hjemme her til aften. 

Men jeg overgav mig ikke! I stedet trak jeg i havetøjet og kastede mig ud i den skønneste aften, hvor jeg nussede rundt ind til der var så lidt lys tilbage at jeg måtte erkende at jeg nu ikke kunne se hvad jeg foretog mig. Og lidt efter lidt forsvandt trætheden og jeg kunne såmænd have været derude endnu hvis det ikke lige var for manglen på lys.

Og der er så mange ting at nyde derude lige nu. Tulipanerne er bare så skønne lige nu. jeg glemmer næsten hvor meget jeg hader det der løg show der skal til om efteråret for at få dette syn nu i foråret.

 En af mine forårsyndlinge er også på sit højeste lige nu. Det er den hvide løjtnantshjerte, som jeg næsten bedre kan lide end den pink udgave.
Der er en helt særlig skønhed over de smukke hvide hjerter.

Til min store glæde var der flere ting at sige goddag til i drivhuset. For 2 dage siden var der ingen tegn på liv hos de bønner jeg har til forspiring her. Og se så nu! De er nærmest eksploderet!

En anden jeg glæder mig helt vildt over er denne:

Det er små spirer af violfrøstjerne. Som jeg har sået flere gange uden der er kommet noget som helst andet end ærgrelse ud af det. Og jeg havde såmænd også næsten opgivet denne gang, men så pludselig begyndte der at titte små spirer frem. Og nu er der hele 4 spirer, så jeg nurser dem og taler til dem og satser på at denne gang lykkes det faktisk at få planter ud af det!

En lille fyr I skal sige goddag til er ham her:

Det er Emil, som er vores nye lille kat. Han er kun en killing på omkring 5 måneder, og han har indtaget hjemmet med storm. Han er hentet på et internat på Falster og er det skønneste lille kattevæsen man kan forestille sig.

Nu vil jeg så overgive mig til trætheden. I morgen går turen til Sverige, så jeg kommer ikke i haven de næste par dage, men jeg håber I alle vil nyde pinsen og haven.

Uha, som tiden dog flyver.............

Pludselig er der gået 14 dage siden jeg sidst skrev her på bloggen, hvor blev al den tid dog af???

Meget er brugt i haven, fra tidlig morgen til sen aften, hvor jeg nærmest bare er tumlet ind i seng. Så for nu at være helt ærlig: Jeg har simpelthen bare ikke prioriteret at bruge tid på at sidde foran pc'en.................til gengæld har jeg nydt hvert et øjeblik i haven og jeg har da nået en masse, men slet, slet ikke alt det jeg gerne ville, for tiden derude går ligesom dobbelt så hurtigt som indendøre!!!!

Noget af tiden blev også brugt på plantemarked i Lyngby - en super, fantastisk, hyggelig, morsom og ikke mindst hæsblæsende oplevelse, hvor jeg ind i mellem nærmest blev væltet over ende af de mange besøgende i min lille bod. Men der blev da lige tid til at hilse på alle de skønne bloggere der hyggede, grinede, byttede og snakkede i et væk bag min lille bod - super god ide, den må vi gentage til efteråret. :o)

I denne uge er jeg på arbejde - på fredag er det slut, så har jeg igen 14 dage, hvor jeg kan komme i haven fra morgen til aften. Nå ja, når der ikke lige er andre ting der skal ordnes, så som en hest der skal rides, børn og mand der skal hygges med, vasketøj der skal hænges ud og madpakker der skal smøres. Jeg skal også bruge nogle dage sammen med min mor i Ronneby i Sverige, hvor vi må og skal besøge Brunnsparken som har de mest fantastiske rhododendron. Den skrev jeg også om i august sidste år og det kan du læse mere om her. Det glæder jeg mig rigtig meget til.

I haven er der simpelthen sket så meget de sidste 14 dage, det er tiden hvor man lige vender ryggen til og så er noget nyt i blomst eller afblomstret og man kan nærmest høre hvordan alting gror derude. Så jeg vil slutte med en billedkavalkade af alt muligt derudefra. Jeg vil prøve, men ikke love, at få skrevet næste indlæg inden alt for længe og at få besøgt alle jer andre på jeres skønne blogge.

Nyd dagen og haven.

En skøn start på maj

 I min pure ungdom havde jeg ganske givet befundet mig i Fælledparken i København i dag, sammen med en masse glade mennesker, kolde øl og godt vejr.

Vejret her på den første dag i maj kunne ikke være meget bedre, men til forskel fra tidligere tider har jeg brugt dagen i dag i min have. Og det har været fantastisk (jeg er altså ikke færdig derude endnu, men nu er der lige andre praktiske ting der skal på plads og en datter der skal til ridning). Først og fremmest har jeg gjort en masse klar til det store plantemarked i Lyngby på søndag:

Billedet viser blot et lille udsnit af de mange ting jeg skal have med. Her er bl.a akelejer, forskellige geranium, jakobsstige, løvefod, stjerneskærm. I år har jeg også en masse pelargonier med, men de står i sikkerhed i det lille drivhus og putter sig sammen med de mange andre sommerblomster.

Jeg håber at få hilst på rigtig mange af jer på søndag.

Og ellers har den stået på nedklipning af sommerfuglebuske, opsamling af grene, nedklipning af de sidste stauder (det er mine asters som står i et lidt vildt hjørne, så dem er jeg sltid bagud med...........), lugning og ikke mindst rendyrket nydelse.

Vores store mirabel er begyndt at blomstre. Og det er en ren gave sådan at lægge hovedet tilbage og kigge op i disse dage:

Også mit absolutte yndlingstræ, bærmispel, er et skønt skue på denne årstid, selv om det ikke blomstrer endnu. Men er ethvert motiv taget mod en blå himmel ikke bare fantastisk?? :o)

Jeg vil slutte med et par billeder af stjernemagnoliaen som blomstrer lige nu. Sidste år blomstrede den næsten ikke, men i år har den taget revanche.

Jeg håber du har haft mulighed for at nyde både vejret og haven på denne skønne første dag i den sidste forårsmåned.

Skøn frihed

I dag da jeg kom hjem fra arbejde var det med den tanke at det er fredag...........for jeg skal nemlig ikke på arbejde igen før den 13. maj. Og så kun 5 dage hvorefter jeg igen har fri ind til juni. Her starter jeg nemlig på nyt job og jeg skal jo lige nå at holde en masse gammel ferie og afspadsering inden da.

Tror I lige jeg glæder mig til at have fri næsten en hel måned????? Og så lige maj måned, hvilken haveentusiast kan ikke gå i selvsving ved den tanke!!

Og hvad tror I jeg skal lave? Jeg skal selvfølgelig ud og se på at det hele spirer og gror.

Og når jeg bliver træt af det skal jeg ligge i solsengen med termotøj og tæpper...........og måske skal jeg også lave noget benhårdt arbejde, såsom at luge, lægge bede om, skære græskanter og en masse andet, for den der solseng kan sjældent holde på mig mere end få minutter ad gangen, så får jeg liiiiiiiige øje på noget der skal ordnes.

Jeg glæder, glæder, glæder mig.

Øjebæen er kommet i brug

Det meget lidt kønne plasticdrivhus jeg købte for en 50'er sidste efterår er nu kommet i brug og huser bl.a. indholdet af en af årets vigtigste pakker - nemlig sendingen af sommerblomster fra Odenia som ankom på matriklen i tirsdags.

Kønt er det jo ikke, men det virker og det må være det vigtigste. Når temperaturen om natten kommer under ca. 5 grader har jeg min helt egen Storm P. løsning - så dækker jeg til med bobleplast og tænder op i den lille lanterne med et bloklys. For at holde bobleplasten fri af varmen og skabe lidt luft under stiller jeg vandkanden under - måske ikke særlig professionelt eller genialt, men det fungerer som det skal og der bliver pænt varmt.

De 72 lanter fra Odenia kan her i deres første potte lige nøjagtig være i to kapillærkasser:

 De vokser hurtigt til, allerede nu kan jeg se at de er blevet større og en af de skønne superbenaer blomstrer sågar:

Når pladsen bliver for trang og der skal pottes om er der plads til en kapillærkasse mere, men forhåbentlig går der ikke for lang tid før de små planter kan komme ud i det fri.

I overvintringsrummet i drivhuset stortrives det hele og enkelte pelargonier er begyndt at blomstre.

Zonale pelargonie, Dronning Ingrid

Jeg er lidt i tvivl om det er Fern Leaf eller
Atomic Snowflake jeg her har fanget.

Rigtig mange af pelargonierne har knopper, så om få uger er der sikkert et skønt blomsterflor derinde. De er fantastisk smukke i sig selv, knopperne:

Kæmeverbenaen som jeg overvintrede er allerede meget stor og det er bestemt ikke sidste gang jeg overvintrer sådan en:

Og nu vil jeg igen ile ud i haven, for der er stadig uendelig meget jeg gerne vil nå og i dag er vejret også skønt at være ude i.

Nyd dagen og haven.

Kender du denne?

Først og fremmest tak for jeres søde kommentarer til mit sidste indlæg om min kære lille katte havefølgesvend som er død. Det varmer altid med menneskelig medfølelse og selv om vi alle savner Boris enormt meget er vi også begyndt at se frem mod en ny kat. Perle, Boris søster, savner helt tydeligt det selskab hun alle dage har været vant til, så vi skal meget snart have en ny kat. Det bliver en internat kat og da jeg har fri det meste af maj måned er det et godt tidspunkt at sætte dem sammen. Mere om det når den tid kommer............

På min vej til bussen forleden morgen måtte jeg lige standse op og kigge en ekstra gang, for mit øje havde fanget denne:

'Hvad er det?' var min umiddelbare tanke. Det ligner jo til forveksling en lille martsviol, men den er rosa (og endda mere rosa i virkeligheden end på billedet) og jeg har aldrig set martsvioler i andet end blå som denne:

Og nu er det så du kommer på banen kære læser. .o) Kender du til rosa martsvioler? Eller er det i virkeligheden noget helt andet jeg har fundet?

Jeg kan jo godt i denne lille snævre kreds afsløre at jeg har været nede og grave nogle op (de stod på offentlig vej) som nu står i potter her hos mig.

Nu vil jeg gå i haven og lave alt det der bare hober sig op på denne årstid. Nyd dagen og haven.

Farvel til min trofaste kat og havefølgesvend

Katastrofer indtræffer vilkårligt og når man mindst venter det. For mig skete det i morges kl. 7.00 da jeg var på vej på arbejde.

Min datter ringede opløst i tårer og fortalte at vores ene kat, Boris, var død. Genboen havde fundet ham og banket på for at fortælle at han lå og så ud som om han ikke havde det så godt. Desværre nåede min datter at løbe ud og finde ham alene og mens min mand gik ud for at hente Boris ind ringede hun altså til mig.

Og nu sidder jeg her og skriver mens tårerne løber stille ned. Jeg har grædt rigtig meget i dag og vil sikkert fortsætte i flere dage, for Boris var en helt speciel kat med gener fra både hund og ged i sig..............Og nogle sidder måske og tænker "hvorfor udbasunere sin sorg på en blog - og så en haveblog????". Og hvorfor det? Fordi det hjælper at sætte ord på, at skrive om hvorfor det gør så ondt at Boris ikke er her mere, fordi det måske gør det nemmere at gå ud i haven igen uden ham.

Boris kom til os i november 2008 som en 12 uger gammel killing. Og han indtog sammen med sin søster straks vores hjerter og vores hjem.
Nok siger man at katte er enspændere, men Perle og Boris har hængt sammen som ærtehalm.

De puttede sammen, vaskede hinanden, sloges, spiste og søgte altid hinandens selskab.

Boris blev sjældent kaldt Boris, men ofte Bolermis, Mollermand eller Trofast. Han opførte sig ofte som en lille hund - kom løbende ned i carporten når man kom hjem, tiggede ved bordet, fulgte en overalt og nåede jeg ud på badeværelset uden ham om morgenen forsøgte han at banke døren ind mens hans brægede - deraf hans ry for at have lidt ged i sig. Han elskede uld i alle former og kunne høre lyden af en dåse tun der blev åbnet på meget lang afstand. Selskabelighed fik ham ikke til at gemme sig, tværtimod, jo flere gæster og gang i den, jo bedre - så var der jo flere til at give ham omærksomhed.

Hans yndlingspladser var utallige - men han vendte altid tilbage til sin faste plads i fodenden af sengen, som han gerne delte med sin søster.

Boris elskede når nogen var ude i haven. Han fulgte mig troligt rundt uanset hvad jeg lavede og følte han ikke at han fik opmærksomhed nok skulle han nok sørge for at få det.

 

 

Nu er Boris her ikke mere. I morgen skal han begraves mellem roserne - pakket ind i det røde uldtæppe han elskede allermest......................og med en lille kvist katteurt med sig.

Sov sødt, min elskede kat og havefølgesvend.